Het Oude Hof i Bergen: landsted fra 1643, parken er frit tilgængelig
Het Oude Hof er et landsted fra 1643 ved Eeuwigelaan i Bergen, ejet af Bergen Kommune og fredet som rijksmonument (nationalt fredet bygningsværk). Parken med sine voldgrave, alleer og kunstige udsigtshøje er frit tilgængelig, hovedbygningen er ikke et museum.
Beheerder
Gemeente Bergen
Et landsted fra 1643, en kilometer fra centrum af Bergen, som du bare kan gå igennem. Het Oude Hof står som samlet anlæg i det nederlandske fredningsregister under nummer 512268, med hovedbygningen og det historiske have- og parkanlæg som selvstændige dele. Jorden tilhører Bergen Kommune. Selve huset er ikke et museum.
Kan du bare gå ind i parken ved Het Oude Hof?
Ja. Både VVV-siden bezoek-bergen.nl og noordhollandseduinen.nl skriver, at parken og overskoven, Bergerbos, er frit tilgængelige. Der er ingen billet, ingen port du skal forbi.
To ting har vi ikke kunnet få hold på. Om der gælder åbningstider, for eksempel fra solopgang til solnedgang, står ganske vist på noordhollandseduinen.nl, men der handler det om PWN’s Bergerbos, og det er ikke det samme areal som kommunens landsted. Og hvor grænsen mellem de to præcis går, har vi ikke fastslået. I PWN’s Noordhollands Duinreservaat skal du derimod have en duinkaart, et adgangskort til klitterne. På selve landstedet, kommunal jord, kender vi ikke til nogen kortpligt.
Hvad er der at se på landstedet?
Vand, volde og tre øer. Den sydlige, kvadratiske del af landstedet består af tre kunstigt udgravede øer i en voldgrav. På den midterste står huset, på den østlige ligger stadig køkkenhaven med en slangemur fra 1600-tallet, en gartnerbolig fra 1700-tallet og et drivhus fra 1800-tallet. På den vestlige ø lå tidligere frugthaven, den er der ikke længere.
I det nordvestlige og det nordøstlige hjørne ligger kunstige høje, der er kastet op som udsigtspunkter, de såkaldte kattebergen. De ligger der endnu. Langs Eeuwigelaan, Sparrenlaan og alle hovedalleer bortset fra Sluislaan ligger jordvolde til pynt med grøfter ved siden af: jorden til voldene kom op af de grøfter. Øst for Roodeweg ligger resterne af en iskælder, som du kan kende på en bule i landskabet. På forpladsen står to lindetræer fra anlæggets første fase.
Denne beskrivelse stammer fra lokalplanen Landgoed ’t Oude Hof fra Bergen Kommune, dateret 23. oktober 2018, og fra registerbeskrivelsen hos Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed, den nederlandske kulturarvsstyrelse. Den plan er efterhånden otte år gammel. Det, der står i den om bevoksning og vedligeholdelse, kan være forældet, selve strukturen ikke.
Hvor mange hektar landstedet fylder, har vi ikke kunnet finde ud af. Ingen af de kilder, vi konsulterede, nævner et areal, så her står der ikke noget tal. Hvad vi godt kan sige: den kvadratiske sydlige del, der i OpenStreetMap er tegnet ind som Landgoed Het Oude Hof, måler cirka 400 gange 420 meter, og ovenover fortsætter landstedet i den rektangulære nordlige del op mod klitfoden.
Hvorfor ligger alleerne så snorlige?
Fordi anlægget er regnet ud på musik. Registerbeskrivelsen hos Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed siger, at landstedet blev anlagt efter et klassicistisk proportionsskema fra 1600-tallet baseret på musikalske forhold, i det register angivet som septimakkord 15:6:5:4. Grundlæggeren Anthonis Studler van Surck brevvekslede om det med filosoffen René Descartes.
Det er ikke en anekdote fra en rundvisning, det står i det officielle nederlandske fredningsregister. Det, du ser på jorden, de knivskarpe sigtelinjer og tværalleerne vinkelret på dem, er altså bogstavelig talt regnet ud.
Står det oprindelige landhus der endnu?
Nej, og det har aldrig stået der. Planen var et corps de logis for enden af forpladsen med to sidebygninger ved siden af. De to sidefløje stod færdige i 1660, selve hovedbygningen blev aldrig opført. Omkring 1830 blev den vestlige bygning revet ned.
Det, du ser i dag, er den østlige sidebygning, i 1800-tallet bygget om til den nyklassicistiske bygning, den er nu. Ombygningen dateres til 1852, efter at Van Reenen i 1851 havde købt heerlijkheid Bergen, det gamle herredømme over landsbyen. Om hans fornavne er kilderne uenige: ONH kalder ham både mr. Jan Jacob og Jan Jacobus Henricus van Reenen, blooming skriver Jacobus Henricus. Derfor udelader vi fornavnet.
Hvem ejer Het Oude Hof?
Bergen Kommune. Det er det eneste punkt i ejendomshistorien, som alle kilder er enige om, og lokalplanen fra 2018 bekræfter det: landstedet ligger på kommunal grund. Brugen af bygningerne løber via arvefæste.
Hvornår kommunen blev ejer, kan vi ikke fastslå. Rijksdienst voor het Cultureel Erfgoed og ONH holder på 1955, en anden ONH-artikel skriver 1952, og blooming selv nævner 1962 med et arvefæste, der løber til 2062. Tre kilder, tre årstal. Vi vælger ikke et af dem.
Kan du se hovedbygningen indefra?
Kun som gæst hos det, der er i den. Hovedbygningen er ikke et museum og har ingen fri adgang. Huset blev efter krigen brugt af Volkshogeschool og drives nu af blooming, med restaurant Het Hof i. I OpenStreetMap står bygningen da også med operator blooming og hjemmesiden weareblooming.com.
Åbningstider og priser for den restaurant står ikke her: de ændrer sig, og den eneste kilde, der tæller, er hethof.com. Andre steder på landstedet ligger filmhuset de Zwarte Schuur, en tidligere lade, der nu fungerer som biograf, plus en gård med kontorfunktion og et areal, der hører til spejderne.
Hvor kan du parkere?
Ved landhuset ligger der nogle få pladser ved Roodeweg, som du kommer til via Eeuwigelaan. Hvad der står der af skilte, takst eller tidsrum, har vi ikke kontrolleret ved kilden, så vi nævner ikke noget beløb.
Til gengæld ved vi, at parkering har været det ømme punkt her i årevis. Lokalplanen fra 2018 slog fast, at udbuddet var utilstrækkeligt, og at biler holdt på tværs i Kijklaan, tværs gennem en historisk sigtelinje. Løsningen i den plan var én central parkeringsplads med 85 pladser ved spejderarealet, ved et beregnet behov på 91 pladser fredag aften. Om den parkeringsplads nu ligger der, har vi ikke verificeret. Kom på cykel eller til fods, hvis det kan lade sig gøre: fra centrum af Bergen er der 0,98 kilometer i fugleflugtslinje.
Må hunden komme med?
For Bergerbos ved siden af gælder der ifølge noordhollandseduinen.nl snorpligt fra 15. marts til og med 15. juni, yngletiden. Uden for den periode må den løbe løs der.
For selve landstedet har vi ikke kunnet finde nogen hunderegler fra Bergen Kommune. Overtag derfor ikke reglen fra Bergerbos ukritisk, det er et andet areal med en anden forvalter. Læs skiltene ved indgangen.
Hoerer til: Alt om Bergen · Kunstnerby med museum og historisk gods



